Serena Williams trækker sig fra sæsonfinalen

Både næste uges WTA-turnering China Open og sæsonfinalen i tennis bliver ikke noget tennis-stjernen kommer til at deltage i. Hun har nemlig meddelt at hun trækker sig fra begge turneringer.

Hun har udtalte at hun tager et proaktivt skridt ved at trække sig fra begge turneringer, både for at tage hensyn til helbreddet og for at få den rette tid til at restituere.

Det kom allerede frem i sidste uge, at Serena Williams havde overvejelser om at skippe resten af sæsonen, fordi hun havde svært ved at bearbejde sit nederlag i semifinalen ved Grand Slam-turneringen US Open, som fandt sted i September.

Hendes træner, Patrick Mouratoglou, forklarede at det var hårdt for Serena at gå glip af den 5. Grand Slam sejr på stribe.

Så tæt på

Hvis hun havde vundet en US Open-titel havde det betydet en historisk Grand Slam. I så fald havde Serena Williams nemlig vundet alle fire Grand Slams i 2015, og den sidste der gjorde dette var tyskeren Steffi Graf tilbage i 1988.

Ifølge hendes træner var hun kun to kampe fra noget stort, og det var et stort nederlag for tennis-stjernen. Alle nederlage er hårde, men dette var værre end de fleste. Derudover går der nok noget tid inden motivationen vender tilbage igen, og det er Serenas træner overbevidst om vil komme, når det er tid til turneringer igen.

I hele Serena Williams karriere har hun vundet 21 Gran Slam titler,og det er tre mindre end den nuværende rekordholder, som er australieren Margaret Court.