Den populære Facebook-spilleside VBF fremviser hver måned forkerte tal

VBF, som står for Verdens Bedste Fiduser fremviser forkerte tal, når de opgør deres regnskab hver måned. Mange spillere på siden mener det er forkasteligt, da de troede det var en profital side at spille på.

Ejeren af siden, som i øvrigt også er ejer af selskabet Bet25, mener at der er sket en fejl og vil nu ændre måden hvorpå de opgør deres regnskab.

Deres Facebookside har over 7.000 likes, og i foråret fik BetXpert et tip om, at der var noget rod med deres spilhistorik. Det har de efterfølgende testet og har dermed ført regnskab for mange af sidens spil siden april. De kom frem til, at det ikke er en god forretning at følge VBF’s anbefalinger, selv om det er noget de giver udtryk for.

Et eksempel herpå er Dagens Double, som er en spilkategori på siden. Ifølge VBF er tilbagebetalingsprocenten på 104,5 for august, men den rigtige er på 95,7 procent. Et andet eksempel er ”Dagens VBF Joker”, som ifølge tallene for juli måned som BetXpert har noteret, er med en tilbagebetalingsprocent på 64%, men den er angivet til at være 92%.

Mange uregelmæssigheder

Facebooksiden blev oprettet i efteråret 2013, og er en del af selskabet Ecosys, som også ejer Bet25. I starten kopierede de mange af spilforslagene fra andre bettingsites, og på den måde gjorde de sig hurtigt bemærket.

Den dag i dag poster de deres egne forslag, som altid er spillet hos Bet25. BetXpert har haft to uafhængige personer til at føre regnskab for VBF, da der kan forekomme fejlregisteringer, og det er ikke til at tage fejl af, at der er pyntet gevaldigt på tallene.

Betxpert kan du læse hvorfor VBF afviser at de snyder, se det fulde regnskab, samt udtalelse fra en af brugerne på siden.